fredag, juni 30, 2006
Vores ting er ude og sejle.....
Alle vores ting er sendt afsted til Australien... Der kom 3 mand og pakkede hele huset ind i bølgepap, og puttede derefter det hele índ i en container.
Så nu sejler alle vores ting rundt ude på havet, de skulle gerne komme til Perth 1. august. Når det ankommer kigger de Australske myndigheder hele containeren igennem, og sørger for der ikke er nogen dyr, jord eller andet levende. Der går nok en uges tid efter det er ankommet, før vi får det !
"Farvel"... nej, jeg mener "på gensyn !"
Hvad er klokken ???
Mange spørger os - hvornår kan vi ringe til jer ? Hvad er klokken i Perth nu ?
Vi kobler os på Skype når vi lander derude - programmet kan downloades gratis her : http://www.skype.com/. Det er en internet telefon, hvor det er muligt at ringe gratis til hele verden. Rigtig smart !!!
Men hvornår skal man så ringe. P.t. er West Australien 6 timer foran Danmark, det betyder at når klokken f.eks. er 8 om morgenen i DK, er den 2 om eftermiddagen i Perth. Når vi i DK, går tilbage til vintertid, er forskellen 7 timer.
Der ligger i højre side et link til "Sun Clock", som er et program, der kan vise hvad klokken er lige nu, i hele verden. Brug det - så er du aldrig i tvivl !
tirsdag, juni 13, 2006
info om "verdens-dyr.dk"
Vi var vist lidt hurtige.... det er ikke sikkert I kan komme ind på http://verdens-dyr.dk/index.php, men måske kan I på skolen eller bibliotektet. Det er desværre en betalingsside.
Den australske side koster heldigvis ikke noget :-)
Den australske side koster heldigvis ikke noget :-)
Nu varer det ikke længe...
Der er næsten 4 uger til vi sidder i Australien. I de sidste mange uger har brugt meget tid på at ordne hus, pakke, ordne og gøre klar.
Ind i mellem når vi også at snakke om, hvad vi glæder os til, når vi er kommet derud. Noget af de som bliver rigtig spændende er alle de anderledes dyr, som er i Australien.
Vi har fundet en rigtig spændende hjemmeside, hvor du kan læse om alle dyrene og se billeder, den finder du her: http://australian-animals.net/. Teksten er på engelsk, så det kan være du skal bede om lidt hjælp fra en voksen.
Vi har også fundet en side på dansk http://verdens-dyr.dk/index.php - her skal du bare vide, hvilket dyr du vil vide noget om. Teksten er rimelig nem at læse og der er fine billeder til.
Rune glæder sig særligt til at se en saltvandskrokodille - verdens største krypdyr, og Nicolai synes rigtig godt om kænguerne. Vi kommer nok til at møde en del kænguer, men krokodillerne må vi nok nord på for at finde.
Hvad vil du gerne vide mere om ?
Abonner på:
Opslag (Atom)